Arrangement: Indkaldelse til generalforsamlinger den 3. april 2025

LAG Slagelse inviterer til generalforsamlinger for LAG Slagelse og Landudvikling Slagelse

Tid og sted:
Torsdag den 3. april 2025 kl. 16.30, Boeslunde Camping, Rennebjergvej 210, 4242 Slagelse

Program (ca.-tider):
Kl. 16.30-16.45: Generalforsamling for Landudvikling Slagelse
Kl. 16.45-17.25: Generalforsamling for LAG Slagelse
Kl. 17.30-18.00: Ejerne af Boeslunde Camping, Karina og Kristian Langstrup, fortæller om driften af Boeslunde Camping og fremviser de to nye mobilhomes, som er støttet med EU-midler af LAG Slagelse.
Kl. 18.00-19.00: Let spisning, netværk og hygge

Forslag og dagsorden:
Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formand Niels Jørgensen eller sekretariatet i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Dagsorden med materiale kan findes nederst på denne side.

Medlemskab:

Man kan blive medlem af foreningen LAG Slagelse, hvis man er over 15 år og er bosat i LAG-området eller repræsenterer en virksomhed i området. Medlemskab af LAG Slagelse er gratis og uforpligtende. Kun medlemmer har stemmeret til generalforsamlingen.

Landudvikling Slagelse og LAG Slagelse

LAG Slagelse er den nye Lokal AktionsGruppe, der dækker det samme område, som Landudvikling Slagelse gjorde. LAG’en har nyt CVR-nummer og nye vedtægter i forhold til den gamle Landudvikling Slagelse. LAG Slagelse er formelt dannet ved en stiftende generalforsamling den 8. juni 2022 og opretholdes, indtil programperioden slutter efter udgangen af 2027, eller når alle aktiviteter er afsluttet.

LAG Slagelse er en forening, der hører under Plan- og Landdistriktsstyrelsen, og som har som mål at udvikle landområderne inden for Slagelse Kommune. Bestyrelsen tildeler EU-midler og kommunale midler til udviklingsprojekter i landområderne. Landudvikling Slagelse afvikles gradvist fra 2023. Det vil sige, at foreningen har ansvar for afslutning af projekter, der er i gang, og som skal afsluttes.

Tilmelding:

Af hensyn til forplejning skal man melde sig til her senest tirsdag den 1. april.


2024 Årsregnskab LAG Slagelse.pdf

Dagsorden – LAG Slagelse generalforsamling den 3 april 2025

Likviditetsbudget 2025 LAG Slagelse rev

Likviditetsbudget 2026 LAG Slagelse

Regnskab Landudvikling Slagelse 2024m underskrifter

Dagsorden – LUS generalforsamling 3 april 2025

Likviditetsbudget 2025 Landudvikling Slagelse rev januar 2025 final

Vedtægter for Landudvikling Slagelse juni 2021