LAG’en på “Sommertogt”

LAG Slagelse tager igen på sommertogt

LAG Slagelse gentager succesen fra sidste år og tager i igen i år på ”sommertogt” – ikke til vands men til lands. LAG’en ”lægger til” fire steder i sommerlandet og holder Åbent Hus.

Alle interesserede kan komme og vende deres spontane projektidé, få sparring og høre om mulighederne for at få støtte med LAG-midler. LAG-sekretariatet og bestyrelsesmedlemmer vil være til stede.

LAG’en støtter udviklingsprojekter, der skaber arbejdspladser eller gør det mere attraktivt at bo på landet med økonomisk støtte til erhvervsprojekter eller almennyttige projekter. Det kræver ikke tilmelding – man møder bare op inden for ”åbningstiden”. Læs om og få inspiration fra tidligere støttede projekter på www.lagslagelse.dk

Program for ”Sommertogt” 2024:

Lørdag den 22. juni kl. 14-16: Omø, Louis’ Bro

Onsdag den 26. juni 16.30-18.30: Eggeslevmagle Boldklub, Sorø Landevej 239 A, Eggeslevmagle

Torsdag den 27. juni 16.30-18.30: Dybkærgaard, Dybkærvej 2, Næsby Strand

Mandag den 1. juli kl. 16.30-18.30: Café Vossie, Solens Plads 31, Korsør