Middelalderdage og -marked – nye aktiviteter

ANSØGER:
Skælskør Historiske Forening

TILSKUD:
37.000 kr.

ORDNING:
KVIK-pulje

Skælskør Historiske Forening har fået tilskud til indkøb af rekvisitter til nye aktiviteter under Middelalderdage, som f.eks. Krucifiksværksted og arkæologiaktiviteter.

“I år præsenterede markedet to nye aktiviteter: arkæologværkstedet og Skælskør krucifiks teltet med et særligt fokus på formidlingen om rekonstruktionen
af det unikke Skælskør krucifiks. Planen er at få originalen til Skælskør Bymuseum i bytte for en rekonstruktion til Nationalmuseet. Om ikke andet får
vi rekonstruktionen på Bymuseet og kan genfortælle den spændende historie om manden, munk eller prior, der endte i graven med et kostbart Limoges
krucifiks ved skulderen. Karmelitermunke og væbner alias Jørgen, Stig og Karl-Heinz (medlemmer af SHF) holdt oplæg om krucifikset og faserne i rekonstruktionen, genskabelsen af dansefrisen (kalkmaleri Ørslev kirke) og våbentræning i middelalderen. I arkæologværkstedet kunne børn og voksne prøver kræfter med arkæologens arbejdsprocesser og værktøj.

Det er vores indtryk, at folk har hygget sig og fordybet sig under markedsdagene. Der har været et løbende flow – og det har været fantastisk at mærke interessen for lokalhistorien og middelalderens liv og håndværk.”

 

TEMA: Nye events