Succesen fra sidste år gentages, når LAG Slagelse endnu en gang tager på “sommertogt” – og nej, det er ikke til søs, men rundt i vores eget lokale landskab. LAG’en ”lægger til ” tre forskellige steder og inviterer til Åbent Hus.
Her kan alle, der har en god idé, kigge forbi til en uformel snak. Du kan vende dine tanker, få sparring og høre mere om mulighederne for at få støtte fra LAG-midlerne. Både sekretariatet og medlemmer af bestyrelsen vil være til stede.

LAG’en støtter udviklingsprojekter, der giver arbejdspladser eller gør det endnu mere attraktivt at bo på landet. Det kan være både erhvervsprojekter og almennyttige initiativer, som kan få et økonomisk løft. Du behøver ikke tilmelde dig – du dukker bare op inden for ”åbningstiden”. Og hvis du vil have lidt inspiration på forhånd, kan du på www.lagslagelse.dk læse om tidligere projekter, der har fået støtte eller tage et kig på vores Facebook-profil. Vi har frist for ansøgninger om LAG/EU-midler den 14. august. Du kan søge KVIK-puljen løbende.
Program for ”Sommertogt” 2026:
Tirsdag den 30. juni kl. 16.30-18.30: Craft Mind, Sludstrupvej 14, 4200 Slagelse
Onsdag den 1. juli kl. 16.30-18.30: Flakkebjerg Friskole, Flakkebjerg Hovedgade 34, 4200 Slagelse
Torsdag den 2. juli kl. 16.30-18.30: Nyderiet, Korsør Landevej 515, 4242 Boeslunde
Kontakt:
Sekretariatsleder Anne Mette Christiansen på info@lagslagelse.dk.

