Vil du have penge til dit projekt?
LAG Slagelse inviterer til informationsmøde om LAG-midler onsdag den 11. juni kl. 19-20
Har du en god ide til ny udvikling af landområderne inden for Slagelse Kommune? Vil du gerne skabe vækst og arbejdspladser eller gøre det mere attraktivt at bo i landområderne? Så kom og hør om mulighederne for at få penge fra LAG Slagelse. Med ”landområderne” mener vi uden for Slagelse by og inden for Slagelse Kommune. Så det kan også være projekter i f.eks. Korsør eller Skælskør.
Vi har næste frist for ansøgning om EU-midler den 14. august, og bestyrelsen har hele 400.000 kr. i EU-midler at dele ud i denne ansøgningsrunde. LAG Slagelse støtter både almennyttige projekter og erhvervsprojekter, og det er f.eks. virksomheder og foreninger, der kan søge om støtte. Du skal have et min. budget på 100.000 kr. og du kan søge om at få dækket op til 50% af dine udgifter.
Det er vigtigt at gå i gang med projektansøgningen i god tid forinden, så på dette møde kan du allerede nu høre lidt om, hvad der kræves, og hvordan man ansøger.
Du kan også søge KVIK-puljen, hvis du har en ide til et lidt mindre almennyttigt projekt, der udvikler landområderne. Her kan du søge op til 50.000 kr., der er ikke krav til budgetsum, og der er løbende ansøgningsfrist.
Program:
- Sekretariatsleder for LAG Slagelse Anne Mette Christiansen holder oplæg om aktuelle muligheder for at ansøge om LAG-midler, både EU-midler og KVIK-pulje.
Tid og sted:
- Onsdag den 11. juni kl. 19-20. I det gamle posthus, Sdr. Stationsvej 26, 1. sal 4200 Slagelse. Efter oplægget, kl. 20, vil der være mulighed for at få sparring på din idé ved Seniorkonsulent Jørgen Damgaard og Sekretariatsleder Anne Mette Christiansen.
Målgruppe:
- Foreninger, organisationer, lokalråd, virksomheder, privatpersoner og alle, der har en konkret ide til et udviklingsprojekt i landområderne eller som bare vil høre mere om LAG Slagelse.
Tilmelding:
- Det er gratis at deltage. Meld dig til nedenfor. Evt. spørgsmål til arrangementet: Anne Mette Christiansen på info@lagslagelse.dk.