LAG’en tager på sommertogt

LAG Slagelse tager i starten af juli på ”sommertogt” – ikke til vands men til lands. Flere steder i sommerlandet er LAG’en på visit og holder Åbent Hus. Alle interesserede kan komme og vende deres projektidé, få sparring og høre om mulighederne for at få støtte med LAG-midler. LAG’en støtter udviklingsprojekter, der skaber arbejdspladser eller gør det mere attraktivt at bo på landet. Det kræver ikke tilmelding – man møder bare op inden for ”åbningstiden”. Man kan evt. læse om tidligere støttede projekter på www.lagslagelse.dk

Program for ”Sommertogt”:

Den 5. juli kl. 15-17: BIS´koppen i Bisserup

Den 7. juli kl. 13.30-16.00: Agersø Grill og Café

Den 8. juli kl. 11.30-13.30: Salonen4XK i Algade i Skælskør

Den 8. juli kl. 14-16: Møller i Mejeriet i Kirke Stillinge

Den 10. juli kl. 14.30-16.30: Tårnborg-hallen