ANSØGER:
Eggeslevmagle Landsbyråd
TILSKUD:
50.000 kr.
ORDNING:
KVIK-pulje
Ved Eggeslevmagles gadekær skal en samlings- og opholdshytte skabe et endnu bedre rum til ophold og refleksion i gode, trygge og nære rammer i tæt tilknytning til naturen – uden meget støj og uro.
”Vi ved fra seneste tilflyttere til landsbyen – og fra de mange forbipasserende – at landsbyen findes attraktiv, fordi der er pænt og ordentligt. Vi har gode, landlige omgivelser og faciliteter, der appellerer til naturmennesker. Og vi har samlet en stærk gruppe, der sikrer handling og retning. Med samlings- og opholdshytten er vi overbevist om at kunne fastholde og tiltrække ny bosætning og gæster fra lokalområdet samt turister. Alle vil finde landsbyen attraktiv at bo i. Og vores brand og slogan ”Eggeslevmagle by og sogn – et godt sted at bo og leve” får endnu et løft.”
TEMA: Nye faciliteter til natur-, kultur-og fritidsoplevelser