Generalforsamlinger afholdt på Flakkebjerg Efterskole

Den 4. april blev der afholdt generalforsamling for både Landudvikling Slagelse og LAG Slagelse på Flakkebjerg Efterskole. Trods silende regn, der gjorde, at gåturen til de nye shelters måtte aflyses, blev det et festligt arrangement med engagerede deltagere med noget på hjerte, når det gælder landdistriktsudvikling.

 

Forstander Jan Coermann gav os et glimrende indblik i skolen og de unges hverdag og de mange linjer, som de 170 elever kan vælge imellem. Nogle af nøgleordene er klima, økolinje, fødevarer, skolehave, udekøkken, demokrati, fællesskab og ansvar.

Derefter fulgte de to generalforsamlinger, hvor vi var så heldige, at Borgmester Knud Vincents havde indvilget i at være dirigent. Han styrede naturligvis slagets gang med overbevisende ro, overblik og erfaring – selv da det kom til, at der skulle stemmesedler i brug.

Formand (eller “forperson”, som nu er den officielle betegnelse i LAG Slagelse) Niels Jørgensen fik sagt farvel til bestyrelsesmedlem Helle Olsen og takket for indsatsen som bestyrelsesmedlem. Helle har siddet i bestyrelsen i hele otte år og har dermed været en stabil medspiller, der har driblet med flere gode input til ansøgninger og landdistriktsudvikling gennem tiden.

Der var dermed enkelte udskiftninger i de to foreninger:

Landudvikling Slagelse: Helle Olsen og Kai Jespersen (som dog fortsætter i LAG Slagelse) blev afløst af Kim Sørensen og Jeppe Pers.

LAG Slagelse: Helle Olsen blev afløst Jeppe Pers. Kim Sørensen blev ny 1. suppleant. Se bestyrelsesoversigter nedenfor.

Til sidst var der lykønskning til Niels Jørgensen, som den 8. april fylder 70 år. Det skulle naturligvis fejres med sang, flag, lagkage og tapas fra vores lokale Nyderiet i Boeslunde.

Bestyrelse for LAG Slagelse:

Niels Jørgensen, Forperson (Repræsentant for erhverv)

Anette Petersen, Næstformand (Repræsentant for borgere)

Søren Nielsen (Repræsentant for foreninger)

Troels Stilling Stensballe (Repræsentant for foreninger)

Unnie Linette Brown Oldenburg (Udpeget af Slagelse Kommune)

Stine Søgaard (Udpeget af Slagelse Kommune)

Thomas Vesth (Udpeget af Region Sjælland)

Jeppe Pers (Repræsentant for borgere)

Mie Danielsen (Repræsentant for erhverv)

Bolette Trier (Repræsentant for borgere)

Louise Hauge Gliese (Repræsentant for borgere)

Kai Jespersen (Repræsentant for erhverv)

Steen Olsen (Repræsentant for foreninger)

 

Desuden blev Kim Sørensen og Jens Christian Eskjær Jensen valgt som suppleanter i LAG Slagelse.

 

I Landudvikling Slagelse, som er under afvikling, sidder de nu samme bestyrelsesmedlemmer med undtagelse af Kai Jespersen, som er erstattet af Kim Sørensen.

Underskrevet referat GF Landudvikling S 2024

Årsberetning for 2023 Landudvikling Slagelse

Underskrevet referat GF LAG S 2024

Aarsberetning for LAG Slagelse for 2023